Der Prinz meinte, das Herz müsse ih

Der Prinz meinte, das Herz müsse ihm vor Leid zerspringen, als er das hörte, ach er hätte alles so gern nicht geglaubt, und er konnte doch am Ende nicht anders.

Am folgenden Tage wurde Gericht gehalten, und da sich die Prinzessin gar nicht vertheidigte und kein Wort sprach, so wurde sie zum Tode am Galgen verurtheilt. Als der Tag herankam, wo das Urtheil sollte vollstreckt werden und man die schöne Prinzessin in groben Kleidern auf den Richtplatz führte, da war Trauer in der ganzen Stadt und wurde mehr geweint als gelacht. Auf dem Richtplatz war ein schwarzer Thron aufgeschlagen, worauf der Prinz saß, denn es war Sitte im Lande, daß Niemand hingerichtet werden durfte, als in Gegenwart des Königs oder eines Prinzen. Als er seine Frau sah, da brach er in Thränen aus, denn er glaubte immer noch sie müsse unschuldig sein und hielt sich beide Hände vors Gesicht, damit das Volk nicht sähe, wie bitterlich er weinte. Sie bat aber, man möge ihr nur eine Gnade schenken, bevor sie sterbe. Das wurde ihr zugesagt und sie sprach: “Dann lasset mich einen Augenblick mit dem frommen Pilger, der dort steht, in dem Kapellchen allein beten und mich zum Tod vorbereiten”.

Resultater (Dansk) 1:

Prinsen sagde, at hjertet må briste ham i sorg, da han hørte, at Åh han ikke ville have troet det ligesom alt, og han kunne ikke hjælpe, men i sidste ende.Retten blev afholdt på den følgende dag, og prinsessen er ikke vertheidigte og ikke et ord, sagde, så hun var verurtheilt til døden på galgen. Da kom den dag, hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes, og den smukke prinsesse i grove tøj på skafottet blev vedtaget, der var sorg over hele byen og mere græd end griner. På skafottet, var en sort trone slog som prinsen sad, fordi det var sædvane i det land, som ingen fik lov til at blive henrettet i tilstedeværelse af kongen eller en prins. Da han så sin kone, da han brød ud i tårer, fordi han mente, hun havde stadig at være uskyldig og holdt begge hænder foran ansigtet, så at folk ikke ville se hvordan bittert råbte han. Men hun spurgte, kan vi give dig kun en nåde før hun dør. Det blev sagt til hende, og hun sagde: "Lad mig et øjeblik med de fromme pilgrimme, der er der, bad i kapellet alene og forberede mig til døden".

Resultater (Dansk) 2:

Prinsen sagde, at hjertet ville briste ham fra lidelse, da han hørte det, oh han havde alt så meget ikke troet, og han kunne ikke ende anderledes. Den næste dag domstol blev afholdt, og som prinsessen ikke forsvares og ikke et ord sagde, så hun blev dømt til døden i galgen. Når dagen kom for straffen skal fuldbyrdes, og de ​​bæres fra smukke prinsesse med uslebne tøj til stedet, var der sorg i hele byen og var mere gråd end latter. På Retterstedet, blev en sort trone åbnet, hvorefter prinsen sad, fordi det var skik i Landet, at ingen fik lov til at blive henrettet, som i overværelse af kongen eller en prins. Da han så sin kone, han brast i gråd, fordi han stadig troede hun må være uskyldig og holdt begge hænder over hans ansigt, så folk ikke ville se, hvor bittert han græd. Men de spurgte, at det kun kan give en afdragsfri før de dør. Dette er blevet lovet hende og hun sagde, "Så lad mig et øjeblik med de fromme pilgrimme, stod der, bede i kapellet alene og forberede mig til døden."

Resultater (Dansk) 3:

prinsen sagde undskyld, hjerte sprang, da han hørte det, han gerne vil gøre alt det, du troede på, at han ikke kunne ende anderledes.den følgende dag blev afholdt, og fordi prinsessen ikke vertheidigte og ikke et ord, det var død i galgen verurtheilt.som den dag, hvor den herankam urtheil bør håndhæves, og den smukke prinsesse i grove tøj på richtplatz førte, der var sorg over hele byen, og der har været flere tårer end latter.på richtplatz var en sort trone som prinsen blev tilføjet, fordi det var kutyme i landet, at ingen fik lov til at blive henrettet, i overværelse af den konge, prins.når han så hans kone, fordi han slog i tre ä nen, fordi han troede, at de skulle være uskyldig, holde begge hænder på hovedet, så at folk så, hvordan han græd meget.hun bad om, men du kan give hende en tjeneste, før du dør.det var aftalt, og sagde: "lad mig et øjeblik med fromme pilgrimme, der er i kapellchen alene bede og forberede mig til døden."