Es gibt aber noch eine dritte Mögli

Es gibt aber noch eine dritte Möglichkeit. Es kann sein, dass man langweilig ist und keine Freunde hat. Und ich fürchte, das ist mein Problem. Jedenfalls seit weggezogen ist. Paul war mein Freund seit dem Kindergarten, und wir haben uns fast jeden Tag getroffen, bis seine endbescheuerte Mutter beschlossen hat, dass sie lieber im Grünen wohnen will.
Das war ungefähr zu der Zeit, als ich aufs Gymnasium kam, und das hat alles nicht leichter gemacht. Ich hab Paul dann fast gar nicht mehr gesehen. Das war immer eine halbe Weltreise mit der S-Bahn da raus und dann noch sechs Kilometer mit dem Fahrrad. Ausserdem hat Paul sich verändert da draussen. Seine Eltern hatten sich scheiden lassen, und da ist er dann abgedreht. Ich meine, richtig abgedreht. Paul wohnt jetzt praktisch im Wald mit seiner Mutter und Versumpft. Er hatte schon immer antreiben. Aber da draussen hat ihn keiner mehr angetrieben, und er ist völlig versumpft. Wenn ich mich richtig erinnere, hab ich ihn auch höchstens drei Mal besucht. Es war jedes Mal so deprimierend, dass ich da nie wieder hinwollte. Paul hat mir das Haus gezeigt und den Garten und den Wald und einen Hochsitz im Wald, auf dem hat er immer gesessen, Tiere beobachten. Nur dass es da natürlich gar keine Tiere gab. Alle zwei Stunden flog ein Spatz vorbei. Und darüber hat er auch noch Buch geführt. Das war in dem Frühjahr, als gerade GTA 4 rauskam, aber das hat Paul überhaupt nicht mehr interessiert. Nur noch diese Viecher. Einen ganzen Tag lang musste ich mit ihm auf seinem Hochsitz sitzen, und dann wurde es selbst mir zu blöd. Ich hab auch einmal heimlich sein Buch durchgeblättert, um zu gucken, was da sonst noch drinstand, weil, da stand noch ziemlich viel anderes Zeug drin. Sachen über seine Mutter standen dadrin und Sachen in Geheimschrift, und es gab Zeichnungen von nachten Frauen, ganz schreckliche Zeichnungen. Also nichts gegen nachte Frauen, nackte Frauen sind toll. Aber diese Zeichningen waren nicht toll, die waren einfach nur endbescheuert, und dazwischen immer in Schönschrift Tierbeobachtungen und Wetterbeobachtungen. Am End hatte Paul Wildschweine und Luchse und Wölfe gesehen, Wölfe mit Fragezeichen, und ich hab gesagt: "Das ist hier der Stadtrand von Berlin - Luchse und Wölfe, bist dir ganz sicher?". Und er hat mir das Buch der Hans gerissen und mich angeguckt, als ob ich der Bekloppte wäre. Und danach haben wir uns nicht so oft gesehen.
Drei jahre ist das her. Das war einmal mein bester Freund. Auf dem Gymnasium habe ich dann erst mal niemanden kennengelernt. Ich bin nicht wahnsinning gut im kennenlernen. Und das war auch nie das ganz grosse Problem für mich. Bis Tatjana Cosie kam. Oder bis ich sie bemerkte. Denn natürlich war Tatjana schon immer in meiner Klasse. Aber bemerkt hab ich sie erst in der Siebten Warum, weiss ich nicht. Aber in der Siebten hatte ich sie auf einmal voll auf dem Schirm, da fing das ganze Elend an. Und ich sollte jetzt wahrscheinlich langsam mal anfangen, Tatjana zu beschreiben. Weil sonst alls, was danach kommt, unverständlich ist.
Tatjana heisst mit Vornamen Tatjana und mit Nachnamen Cosic. Sie ist vierzehn Jahre alt und 1,65m gross, und ihre Eltern heissen mit Nachnamen ebenfalls Cosic. Wie sie Vornamen heissen, weiss ich nicht. Sie kommen aus Serbien oder Kroatien, jedenfalss kommt der Name daher, und sie wohnen in einem weissen Mietshaus mit vielen Fenstern - Badabim, badabong. Schon klar: Ich kan hier noch lange rumschwafeln, aber das Erstaunliche ist, dass ich überhaupt nicht weiss, wovon ich rede. Ich kenne Tatjana nämlich überhaupt nicht. Ich weiss über sie, was jeder weiss, der mit ihr in eine Klasse geht. Ich weiss, wie sie aussicht, wie sie heisst und dass sie gut in Sport und Englisch ist. Und so weiter. Dass sie 1,65 gross ist, weiss ich vom Tag der Schuluntersuchnung. Wo sie wohnt, wiess ich aus dem Telefonbuch, und mehr weiss ich praktisch nicht. Und ich könnte logisch noch ihr Aussehen ganz genau beschreiben und ihre Stimme und Haare und alles. Aber ich glaube, das ist überflüssig. Weil, kann sich ja jeder vorstellen, wie sie aussieht: Sie sieht super aus. Ihre Stimme ist auch super. Sie ist einfach insgesamt super. So kann man sich das vorstellen

Resultater (Dansk) 1:

Der er endnu en tredje mulighed. Det kan være at det er kedeligt og har ingen venner. Og jeg er bange for, det er mit problem. Under alle omstændigheder er siden væk. Paul var min ven siden børnehaven, og vi har mødte næsten hver dag, indtil dens ende dumme mor har besluttet, at hun ønsker at leve i grønne snarere.Der var omkring den tid da jeg kom til skolen, og det gjorde alt lettere. Derefter så jeg næsten aldrig Paul. Der var altid en halv verdensturné med S-Bahn fra der og da stadig seks kilometer med cyklen. Derudover har Paul ændret derude. Hans forældre var skilt, og fordi han er så slukket. Jeg mener, virkelig skøre. Paul bor sammen med sin mor nu stort set i skoven og sumpet. Han havde altid været iværksat. Men der ingen har drevet ham, og han er helt wallowed. Hvis jeg husker rigtigt, besøgte jeg ham også, højst tre gange. Det var deprimerende hver gang så jeg ønskede at gå der nogensinde igen. Paul viste mig i huset og han altid gjorde haven og skoven og en høj plads i skoven, hvor, observere dyrene. Bortset fra at der er er ingen dyr der naturligvis ikke. Hver to timer en fugl fløj af. Og desuden har han ført selv bogen. Der blev i foråret, når netop GTA 4 kom ud, men Paul er ikke længere interesseret. Kun disse critters. Alle dagen lang, jeg var nødt til at sidde med ham på hans Barnestol, og så var det også dum selv mig. Jeg har også hemmeligt browset gennem sin bog for at se, hvad der ellers var derinde, fordi der var stadig en hel masse andre ting derinde. Hvorfor, og ting i kryptografi skrevet ting om sin mor, og der var tegninger af kvinder, meget forfærdelige tegninger nætter. Så intet mod nat kvinder er nøgen kvinder stor. Men disse Zeichningen var ikke stor, var let kun slutningen, dumme, og mellem dem altid i kalligrafi animalske observationer og vejrobservationer. I slutningen, Paul havde set vildsvin og lossen og ulve, ulve med spørgsmålstegnet, og jeg sagde: "her er i udkanten af Berlin - losser og ulve, er du sikker?". Og han har revet mig af Hans bog og kiggede på mig som om jeg var Schmo. Og så gør vi ikke ofte mødte.Det har været tre år. Dette var engang min bedste ven. I gymnasiet mødte jeg derefter først ingen. Jeg er ikke wahnsinning god i møde. Og der har aldrig været det store problem for mig. Indtil Tatjana Cosie kom. Eller indtil jeg bemærket den. Fordi Tatjana var selvfølgelig har altid været i min klasse. Men bemærkede jeg gjorde det kun i den syvende hvorfor, ved jeg ikke. Men i syvende jeg havde dem på én gang fuldt ud på skærmen, da det hele elendighed begyndte. Og jeg bør starte nu sandsynligvis langsom gange, for at beskrive Tatyana. Fordi ellers plads, hvad så, er uforståeligt.Tatyana er Tatyana og efternavn Cosic. Hun er 14 år gammel og 1, 65 m høje, og med efternavn, hendes forældre også varme Cosic. Som de kaldes fornavn, ved jeg ikke. De kommer fra Serbien eller Kroatien, jedenfalss navnet kommer, og de bor i en hvide hus med mange Windows - Badabim, badabong. Okay: Jeg kan her lang tid ud pludren, men den forbløffende ting er, jeg ved ikke engang, hvad jeg taler om. Jeg kender ikke Tatyana faktum overhovedet. Jeg kender det, hvad alle ved, der går med hende i en klasse. Jeg ved hvordan hun ser som hun er og at hun er god til sport og engelsk. Og så videre. 1,65 er stor, jeg kender til dag i Schuluntersuchnung. Hvor hun bor, jeg kender fra telefonbogen, og jeg ved ikke mere praktisk. Og jeg kunne netop beskrive logisk men hendes udseende og hendes stemme og hår og alt. Men jeg tror, det er unødvendigt. Fordi alle forestiller sig, hvad det ser ud: det ser flot ud. Hendes stemme er awesome. Det er bare en total super. Så man kan forestille sig, at

Resultater (Dansk) 2:

Men der er en tredje mulighed. Det kan være, at man er kedeligt og har ingen venner. Og jeg er bange for, det er mit problem. Anyway siden flyttes væk. Paulus var min ven siden børnehaven, og vi mødtes næsten hver dag, indtil hans endbescheuerte mor besluttede, at hun foretrækker at bo på landet.
Det var omkring det tidspunkt, hvor jeg kom i gymnasiet, og det har ikke alle gjort lettere. Jeg er Paulus så næsten ikke længere ses. Det var altid ude halv verdensturné med toget der og derefter yderligere seks miles på cykel. Derudover har Paul ændret ud der. Hans forældre havde skilt, og han bliver så slukket. Jeg mener, drejede til højre. Paul bor nu praktisk talt i skoven med sin mor og sumpet. Han ville altid køre. Men derude har ikke længere drevet, og han er helt oversvømmet. Hvis jeg husker rigtigt, besøgte jeg ham højst tre gange. Det var altid så deprimerende, at jeg ønskede at gå der nogensinde igen. Paul viste mig huset og se haven og skoven og en høj plads i skoven, hvor han altid sad dyr. Kun, naturligvis, at der ikke var nogen dyr. Hver anden time fløj ved en spurv. Og også har han også gjort bog. Det var i foråret, når bare GTA 4 kom ud, men det gjorde Paulus ikke længere er interesseret. Kun de critters. For en hel dag havde jeg til at sidde med ham på hans aborre, og da var det for dumt selv til mig. Jeg også engang hemmeligt hans bog rullet igennem, for at se, hvad der ellers drinstand fordi der er ganske lidt af andre ting var derinde. Ting om hans mor stod der og ting i hemmelig skrift, og der var tegninger nætter kvinder, meget forfærdelige tegninger. Så intet imod Nächte kvinder, nøgne kvinder er stor. Men disse var ikke stor: Tegninger, der var bare endbescheuert, og mellem dem altid i kalligrafi dyr observationer og vejrobservationer. Ved udgangen Paul orne var los og ulve set ulve med et spørgsmålstegn, og jeg sagde: "? Det er i udkanten af Berlin - los og ulve, er du sikker". Og han har revet mig Bog Hans og kiggede på mig, som om jeg var Batty. Og så har vi ikke ofte set os.
For tre år siden var. Dette var engang min bedste ven. I gymnasiet fik jeg at vide eneste gange nogen. Jeg er ikke god til at wahnsinning at vide. Og det var aldrig rigtig stort problem for mig. Indtil Tatjana Cosie kom. Eller indtil jeg bemærket. Fordi selvfølgelig Tatjana har altid været i min klasse. Men jeg har bemærket det kun i den syvende Hvorfor, ved jeg ikke. Men i den syvende havde jeg det helt på skærmen, blev der hørt hele elendighed. Og nu jeg skulle nok langsom starte gange for at beskrive Tatjana. Fordi ellers alls, er det, der følger uforståeligt.
Tatjana dvs. fornavn og efternavn Tatjana Cosic. Hun er fjorten år gammel og 1,65 meter høj, og deres forældre også glad med efternavnet Cosic. Som de kaldes navne, ved jeg ikke. De kommer fra Serbien eller Kroatien, jedenfalss navnet kommer fra, og de ​​lever i en hvid lejlighed bygning med mange vinduer - Badabim badabong. Nå, ja, jeg can her i lang tid rumschwafeln, men det fantastiske er, at jeg ikke ved, hvad jeg taler om. Jeg ved ikke, Tatjana nemlig. Jeg kender dem, hvad alle ved, gå i en klasse med hende. Jeg ved, hvordan hun ser som hendes navn, og at hun er god til sport og engelsk. Og så videre. At det er 1,65 brutto, jeg kender den dag på skolen eksaminator tørring. Hvor bor hun, jeg wiess fra telefonbogen, og jeg ved mere praktisk ikke. Og jeg kunne ikke logisk beskrive deres udseende præcis hendes stemme og hår og alt. Men jeg tror, ​​det er unødvendigt. Fordi, ja alle kan forestille sig, hvordan det ser ud: Hun ser godt ud. Hendes stemme er stor, også. Hun er bare en total stor. Så du kan forestille dig

Resultater (Dansk) 3:

Da jeg kom i gymnasiet, og at alle ikke nemmere. Jeg Paul så næsten ikke mere så. Det var altid en halv rejse verden rundt med hurtig transit tog der ud og derefter stadig seks kilometer med cykel. Udover Paul har selv skiftet der udenfor. Sine forældre havde ladet sig adskilt, og det er der slukket derefter. Jeg mener, der er korrekt deaktiveret.Der er dog stadig en tredje mulighed. Det kan være, at der er kedelige og ingen venner har. Og jeg er bange for, at mit problem. Da alting flyttet væk. Paul var min ven siden børnehaven, og vi mødtes næsten hver dag, indtil dens finalcrazy mor besluttede, at de i stedet leve i landet.
Das var ca. på det tidspunkt.Paul bor nu næsten i skoven med sin mor og sumpagtige. Det var altid til at fremdrive. Men uden nogen selvkørende det mere, og han er fuldstændig sumpagtige. Hvis jeg husker rigtigt, jeg ham også højst tre gange besøgt. Det var så trist hver mærke, at jeg aldrig ville komme igen.Da jeg kom i gymnasiet, og at alle ikke nemmere. Jeg Paul så næsten ikke mere så. Det var altid en halv rejse verden rundt med hurtig transit tog der ud og derefter stadig seks kilometer med cykel. Udover Paul har selv skiftet der udenfor. Sine forældre havde ladet sig adskilt, og det er der slukket derefter. Jeg mener, der er korrekt deaktiveret.Paul viste mig huset og haven og skoven og et stativ i den skov, som han altid har siddet, dyr at iagttage. Kun var der naturligvis ingen dyr. Hver to timer fløj forbi en sparrow. Og det holdt også stadig. Det var i foråret, når lige GTA 4 kom ud, men det havde ikke interesse Paul længere. Kun denne Viecher.Helt forfærdelige mønstre. Således intet imod nachte kvinder, nøgne kvinder er fantastiske. Men denne Zeichningen ikke var stor, de var simpelthen kun finalcrazy, og mellem dem altid i sidste udskriftskvalitet animalske bemærkninger og vejr observationer. Til sidst Paul Wildschweine og Luchse og Wölfe havde set, ulve med spørgsmålstegn, og jeg sagde:Hele dagen havde jeg til at sidde med ham på stativet, og derefter blev det mig dum. Jeg har også engang hemmeligt hans bog bladres igennem for at se, hvilket der ellers stadig i det, fordi der stadig en hel del andre ting stod i det. Ting over sin mor stod dadrin og ting i cryptograph, og der var planer om nachten kvinder,"Det er her i udkanten af byen Berlin -, er helt sikkert af lossen og ulve du? ". Og det sled mig bogen h. og kiggede på mig, som om jeg ville være nøddeagtig. Og bagefter har vi ikke så ofte gesehen.
Drei år er det siden. Det var min bedste ven. I High School fik jeg kender kun derefter gange ingen. Jeg er ikke wahnsinning godt kendskab.Og det var aldrig det helt store problem for mig. Indtil Tatjana Cosie kom. Eller at jeg opdagede det. Fordi naturligt Tatjana altid var i min klasse. Men jeg bemærkede det kun i syvende, hvorfor hvid jeg ikke. Men i den syvende havde jeg det på én gang fuldt ud på skærmen, der startede hele elendighed. Og jeg vil begynde nu sandsynligvis langsomt,Og de lever i en hvid bolig med mange vinduer - Badabim, badabong. Allerede klart: Jeg kan stadig er nok her rumschwafeln, men det fantastiske er, at jeg ikke ved, om jeg taler. Jeg kender ikke Tatjana. Jeg ved det, det ved alle, som går med til en klasse. Jeg kender, ligesom hendes perspektiv,At beskrive Tatjana. Fordi ellers univers, der kommer til det, ist.
Tatjana Tatjana kaldes uforståeligt og med efternavnet Cosic med fornavn. Det er fjorten år og 1,65m stort set, og deres forældre er kaldt med efternavnet Cosic ligeledes. Hvordan er de første navne, jeg ikke kender. De kommer fra Serbien eller Kroatien, jedenfalss kommet på det navn.Som det ser ud: Det ser super. Deres stemme er også super. Det er bare helt super. Så kan man forestille sig, atSom hun kaldes, og det i idræt og engelsk er godt. Og så videre. Det store 1,65, jeg kender fra den dag af Schuluntersuchnung. Hvor hun bor, jeg kender fra biblioteket, og jeg kender ikke mere praktisk. Og jeg kunne beskrive logisk stadig deres udseende, og deres stemme og hår og det hele. Men jeg mener, at det er overflødigt. Fordi, ja alle kan selv,