Im Café OranienburgerTor hörte ich

Im Café OranienburgerTor hörte ich zum ersten Mal so etwas wie eine Jazzkapelle. Man nannte es damals eine Radaukapelle. (...) Der Kapellmeister nannte Sich "Mister Meschugge" und benahm Sich wie ein Wahnsinniger. Er tat so, als könne er den Lärm nicht mehr meistern, zerbrach seinen Taktstock Oder hieb mit seiner Geige plötzlich einem Musiker über den Kopf. Schließlich riß er die große Baßgeige an Sich und fahrte mit ihr einen grotesken Kampf auf; das Ende war immer, daß er die Stücke der zersplitterten Geige ins Publikum schleuderte, das vor Entzücken brüllte und die Trümmer zurückwarf

Resultater (Dansk) 1:

I caféen hørte OranienburgerTor jeg noget i retning af et jazzband for første gang. Det blev kaldt dengang et hjul kapel. (...) Dirigenten Sich "Mister Meschugge" og opførte dig selv kaldt som en gal. Han handlede, som om han ikke kunne klare den støj længere, brød sin taktstok
pludseligt eller skåret med sin violin musiker over hovedet. Endelig åbnede han sin store bas violin på dig selv og hørte hende en grotesk kamp; enden var altid, at han slyngede stykker af splintret violin på publikum, som brølede af glæde og murbrokker kastet tilbage

Resultater (Dansk) 2:

I caféen OranienburgerTor hørte jeg for første gang noget som et jazz band. På det tidspunkt blev det kaldt et Radau kapel. (...) Kapellmeister kaldte sig selv for "mister Meschugge" og optrådte som en galning. Han lod han ikke kunne klare støjen, brækkede sin stafetten
Eller pludselig ramte en musiker overhovedet med sin violin. Endelig rev han den store bas violin på sig selv og kæmpede med det en grotesk kamp; enden var altid, at han kastede stykker af den fragmenterede violin ind i publikum, brølende med glæde og smide tilbage snavs

Resultater (Dansk) 3:

På Cafe Oranienburger Tor hørte jeg for første gang noget som et jazz band.Dengang hed det et Radaukapel.Præsten kaldte sig selv "hr. Meschungge" og opførte sig som en galning.Han lod, som om han ikke kunne klare larmen mere, brækkede hans stav.
Eller med sin violin løftede han pludselig over en musikers hoved.Endelig rev han den store vugge op mod sig selv og begyndte en grotesk kamp med den. Enden var altid, at han kastede stumperne af den knuste violin ind i publikum, som brølede med glæde og smed resterne tilbage.