Einen Augenblick lang steht Rolf st

Einen Augenblick lang steht Rolf starr dann ergreift er das Radio und
wo wirft es gegen die Wand. Es fällt zu Boden, das Plastikgehäuse bricht aus
einander. «Ich kann darauf verzichten», schreit er zurück. «Verstehst du?
Ich kann auf alles verzichten. Auch auf Vater. Auch auf dich.»
«RoU» flüstert die Mutter. «Ich will doch nur mit dir reden.»
«Aber ich nicht mit dir.» Rolf wirft sich wieder auf sein Bett und ver
birgt den Kopf unter den Armen. Er muß nun doch heulen, kann einfach
nicht anders. Was in ihm ist, muß raus, und nun kommt es raus und
schüttelt ihn so, daß er vor Schluchzen kaum Luft bekommt.
Die Mutter setzt sich zu ihm, streichelt seine Schultern und redet auf
wo ihn ein, sie sagt, daß der Vater einen Fehler gemacht hat. Sein Fortlaufen
sei eine Kurzschlußhandlung, er werde das noch mal bitter bereuen.
« Glaubst du etwa, daß er wiederkommt?»
« Nein. Selbst wenn er drüben vor Hunger verrecken würde - dein Vater
ist ein Sturkopf der nie zugibt, einen Fehler gemacht zu haben.»
Vor Hunger verrecken! Ausgerechnet im Westen! Das paßt zu Mutter.
«Junge!» bittet die Mutter. «Vertrau mir doch! Ohne Vater fertig zu
werden wird sicher nicht leicht, aber wir schaffen es. Ganz sicher schaffen
wir das.»
Es ist Sonntag. Rolf liebt es, sonntags lange im Bett zu bleiben. Nicht
o um zu schlafen, sondern um vor sich hinzudösen, nachzudenken oder zu
lesen. An diesem Sonntag aber ist er gleich wach. Er hat ja nun schon seit
fünf Wochen Ferien, kann jeden Tag ausschlafen, ist nicht mehr müde. Die
Arme unter dem Kopf verschränkt, schaut er zum Fenster hin.
Sonnenschein liegt über der Stadt, nur ein paar vereinzelte Wolken
2Oi treiben über den Himmel. Das ist gut. Dieter will kommen, um ihn abzu
holen. Sie wollen nach Weißensee raus, schwimmen. Daggi, Fränkie, Wolle
und Johnny wollen auch mitfahren.
In der Küche spielt leise Musik. Die Mutter ist also auch schon wach. Rolf
steht auf um ins Bad zu gehen. Doch die Mutter hat ihn gehört. Sie kommt
210 jfl den Flur und sieht ihn groß an. «Jetzt ist es also passiert», sagt sie.
«Was denn?»
«Sie haben die Grenze dichtgemacht.»
«Die Grenze? Welche Grenze denn?»
« Na, unsere! Die Grenze nach Westberlin. »
n> Rolf schaut die Mutter ungläubig an. «Woher weißt‘n das?»
«Aus den Nachrichten. Sie haben es angesagt ... im Osten wie im
Westen. »
Rolfsteht in der Badezimmertür, die Klinke in der Hand, aber er betritt
das Bad nicht. Dann hat der Vater also doch recht gehabt! Dann hat ihn
io seine Ahnung nicht getrogen. Zwei Tage später, und er wäre nicht mehr
rübergekommen
«Wenn du mich fragst», sagt die Mutter, «ich finde, es war höchste
staat stiv
v.rzkhten auf eafkata p& awdve
ilislem beske
schtteln ryste
Schluchzen n. Ieken
eleredau tale indirngende
Kurzschtusshanilung f. uigennemtnkt
handtiag
bereuen fartryde
verrecken krepere
stia sivysindet. stadiy
fertig werae klare sg
wrschrkrkae krydse
dichtariachen takte
ungläubig misti&sk
KOck, f. hkadtai
trUgen bedrege
105)
15
SWrmtäuentrie»aftigt Zeit dafur. Wenn ich nur an all die Grenzgänger denke, wie sie im Westei
i4isthund&moghund gearbeitet und im Osten gelebt haben. Drüben haben sie die Löhne Vopo m. tok. tor: Volkspoizist
Schutzmafleahmef. 225 gedruckt, und hier haben sie alles leergekauft.»
nicht
beskytleLseraiiskallnwg
viel
An der Tür läutet es Sturm. Die Mutter geht hin und öffnet. Es ist Diet von einem halten ikke Iye . . ‚
megentiIroiiien er. «Wissen Ses schon?» geht er geich die Mutter an. «Haben Sie schon
sichstauenam.esliflko gehört, was die Misthunde gemacht haben?» betroffen bestyitet
StacheLdraht m pigtrlj « Die Misthunde? » fragt die Mutter verwirrt.
« Na, die Vopos! Alle Grenzen sind dicht. Die lassen keinen mehr rüber. »
enhedatenvrksomhodsmedarbejdere) Die Mutter schüttelt stumm den Kopf. Sie hält nicht viel von Dietei;
für den alles, was aus dem Westen kommt, drei Klassen besser ist als das
Beste aus dem Osten. Ihrer Meinung nach sind Fränkie und Dieter kein
Umgang für Rolf.
235 «Finden Sie das etwa in Ordnung?» fragt Dieter verblüfft. «Die haben
die Westberliner eingesperrt. Und uns auch. Die sperren einfach alle ein.»
« Das ist eine Schutzmaßnahme», sagt die Mutter etwas ruhiger. « Das
ist, um einen neuen Krieg zu verhindern. »
Dieter guckt, als bezweifele ei; richtig gehört zu haben.
240
(...) An der Eberswalder Straße, die am Stadion entlangführt und hinter
der Grenze zur Bernauer Straße wird, stauen sich die Menschen. Es sind
Frauen, Männer, Kinder und viele Jugendliche. Die meisten Frauen halten
Taschentücher in den Händen, schneuzen hinein, wischen sich die Augen.
2e5 Die Männer stehen nur da und gucken, keiner sagt etwas. (...)
Daggi und die Jungen gehen so dicht wie möglich an die Grenze heran
und stehen dann in der ersten Reihe der Neugierigen. Betroffen sehen sie
den Stacheldraht, der quer über die Straße gezogen worden ist und die
o bisher unsichtbare Sektorengrenze zur richtigen Grenze macht. Keinen
Meter dahinter stehen die ersten Westberllner, Ebenfalls Männer, Frauen
und Kinder. Einige Westberliner

Resultater (Dansk) 1:

For et øjeblik er Rolf starr derefter han griber radioen oghvor kaste sig mod væggen. Det falder til jorden, plast bryder udHinanden. «Jeg gøre uden det», han råber tilbage. «Du kender».Jeg kan give alt op. Også på far. Også på dig.»«RoU» hvisker til mor. «Jeg ønsker at tale med venner.»"Men jeg taler ikke til dig." Rolf kaster sig tilbage på sin seng og verholder hovedet blandt fattige. Han græde nu, kan nemtellers. Hvad er i det, må komme ud, og nu kommer ud ogryster ham, så at han får næppe nogen luft før hulken.Moderen sidder til ham, kærtegne hans skuldre og taler omhvor det en, det siger, at Faderen har lavet en fejl. Hans kører væken novelle han stadig gange bittert beklager det."Du tror, at han vil komme tilbage?«Nr. Selv om han ville - dø af sult over din farer en stædig hoved, som aldrig indrømmer at have begået en fejl."Dø af sult! I vest! Dette passer med mor.«Drengen!» spørger mor. «Tro mig endnu! Uden en far cope medvil bestemt ikke være nemt, men vi kan gøre det. Helt sikkert skabe«Vi den.»Det er søndag. Rolf kan lide at blive i sengen på søndag lange. Ikkeo at sove, men at tilføje doze er at tænke eller tilLæs. Denne søndag, men han er bare vågen. Han har nu væretfem ugers ferie, kan have en lie-in hver dag, ikke længere er træt. DenArme under hovedet krydsede, han ser ud af vinduet.Sunshine er beliggende ovenfor byen, kun et par spredte skyer2Oi afdrift hen over himlen. Dette er godt. Dieter ønsker at komme til hamfå. Du ønsker at svømme ud, Weissensee. Alice, Richard, uldog Johnny ride også.Blød musik spiller i køkkenet. Moderen er også allerede vågen. Rolfat komme op at gå på toilettet. Men moderen har hørt om ham. Hun kommer210 jfl gangen og ser ham meget. «Nu er det så», siger hun.«Hvad for?».«Du har lukket ned grænsen.»«Grænsen. «Hvad grænsekontrol fordi?«Nå, vores! Grænsen til Vestberlin. »n > Rolf ser vantro på moderen. «Hvordan» n den?».«Fra nyheder. Du har sagt til den... i øst som i denWest. »Rolfsteht i badeværelset døren, håndtag i hånden, men han træderikke dårligt. Så Faderen har haft helt så! Derefter har hamikke getrogen IO hans idé. To dage senere, og han ville ikke længerekomme over«Hvis du spørger mig», siger mor, jeg tror, det var højeste».Statslige stivv.rzkhten eafkata p & awdveilislem beskeafledte rysteHulkende n. Iekeneleredau fortælling indirngendeKurzschtusshanilung f. uigennemtnkthandtiagbeklage fartrydeDie krepereSTIA sivysindet. stadiyfærdige Kims klart sgwrschrkrkae krydsedichtariachen barerMisti tvivle & skKOck, f. hkadtaiBidrog bedrege105)15SWrmtäuentrie» aftigt for denne gang. Når jeg tænker kun på alle grænsearbejdere som fastsat i Westeii4isthund & moghund har arbejdet og boet i øst. Derovre har de lønninger Vopo m. tok. Tor: VolkspoizistSchutzmafleahmef. «225 trykt, og her de tomme købte alt.»ikkebeskytleLseraiiskallnwgMegetPå døren varsler det en storm. Mor går og åbner. Det er en kost holde ikke IYE. . ‚megentiIroiiien han. «Viden SES allerede?» han går direkte til moderen. «Har du».sichstauenam.esliflko hørte, hvad Misthunde har gjort?» ramt bestyitetStacheLdraht m pigtrlj spørger «Misthunde?» mor forvirret.«Nå, Vopos!». Alle kanter er forseglet. Lad ingen tilovers. »enhedatenvrksomhodsmedarbejdere) moderen lydløst ryster på hovedet. Hun tror ikke meget af Dietei;for alt, der kommer fra Vesten, tre klasser er bedre end detBedste af øst. Deres udtalelse, David og Dieter er ingenHåndtering af Rolf.235 «finde, om okay?» spørger Dieter forbløffet. «De».Vestberlin låst. Og os også. Du fængsle simpelthen alle.»"Dette er en foranstaltning," mor siger noget. «Den».er at forhindre en ny krig. »Dieter peeps, som tvivl æg; at have hørt korrekt.240(...) An der Eberswalder Straße, die am Stadion entlangführt und hinterder Grenze zur Bernauer Straße wird, stauen sich die Menschen. Es sindFrauen, Männer, Kinder und viele Jugendliche. Die meisten Frauen haltenTaschentücher in den Händen, schneuzen hinein, wischen sich die Augen.2e5 Die Männer stehen nur da und gucken, keiner sagt etwas. (...)Daggi und die Jungen gehen so dicht wie möglich an die Grenze heranund stehen dann in der ersten Reihe der Neugierigen. Betroffen sehen sieden Stacheldraht, der quer über die Straße gezogen worden ist und dieo bisher unsichtbare Sektorengrenze zur richtigen Grenze macht. KeinenMeter dahinter stehen die ersten Westberllner, Ebenfalls Männer, Frauenund Kinder. Einige Westberliner

Resultater (Dansk) 2:

Et øjeblik er stift Rolf så han griber radio og
hvor den rejser mod væggen. Det falder til jorden, plast tilfælde brød ud
i dag. "Jeg kan undvære det," råber han tilbage. "Forstår du?
Jeg kan opgive alt. Også på far. Selv for dig.
"" ROU "hviskede moderen. "Jeg vil bare tale med dig.«
»Men jeg er ikke med dig." Rolf kaste tilbage på sin seng og ver
skjuler sit hoved under armene. Han må græde, men nu, kan bare
ikke lade være. Hvad der er i det, fik at komme ud, og nu er det kommer ud og
ryster ham, så han næsten ikke får luft hulken.
Moderen sætter sig ved siden af ham, strøg hans skuldre og taler til
en, hvor ham, siger hun, at faderen en har begået fejl. Hans kører væk
var en irrationel handling, ville han fortryde det bittert igen.
"Tror du, at han vil være tilbage?"
"Nej. Selv hvis han ville sulte ihjel derovre - din far
er en stædig, der aldrig indrømmer at have lavet en fejl.
"Sulte til døden! Ironisk nok, i Vesten! Den kampe mor.
"Boy!" Anmoder moderen. "Stol på mig! Der skal produceres uden en far
er bestemt ikke nemt, men vi kan gøre det. Helt sikkert give
os det.
"Det er søndag. Rolf lide at opholde sig længe om søndagen i sengen. Ikke
o at sove, men blundede foran ham til at tænke eller
læse. Men denne søndag er det lig med vågen. Han har stået på i
fem uger, kan sove hver dag, ikke længere er træt. De
armene over kors under hans hoved, han kiggede hen mod vinduet.
Sunshine er placeret over byen, kun nogle få spredte skyer
2Oi drivende hen over himlen. Det er godt. Dieter velkommen til ERS ham
plukke. Du ønsker at komme til Weissensee, svømme. Daggi, Frankie, uld
og Johnny ønsker at ride.
I køkkenet spiller blød musik. Moderen er således allerede vågen. Rolf
rejser sig for at gå på toilettet. Men moderen har hørt ham. Det kommer
210 JFL gangen og ser ham med store øjne. "Så nu er det sket," siger hun.
"Hvad?"
"I har lukket grænsen."
"Grænsen? Som begrænser så?
"" Nå, vores! Grænsen til Vestberlin. »N> Rolf så på moderen i vantro.
"Hvor weißt'n det?"
"Fra nyheder. De har annonceret det ... i øst som i
vest. »Rolf står i badeværelset døren, låsen i hånden, men han træder ikke på badeværelset. Så faderen lige efter alle havde! Så have ham ikke narre io hans idé. To dage senere, og han ville ikke længere være kommer forbi, "Hvis du spørger mig," siger moderen, "Jeg tror, ​​det var på høje tilstand stiv v.rzkhten på eafkata p awdve ilislem Beske ryste ryste hulken n. Ieken eleredau fortælling indirngende Kurzschtusshanilung f uigennemtnkt. handtiag fortryde fartryde dø krepere Stia sivysindet. stadiy færdig werae klare sg wrschrkrkae krydse dichtariachen kontakter vantro Misti & sk Kock, f. hkadtai bidrog bedrege 105) 15 SWrmtäuentrie »occ tid til det. Når jeg tænker på alle de grænsearbejdere, som i West Egg arbejdede moghund i4isthund & og boede i Østen. Over de har løn Vopo m. Tok. Mål: Volkspoizist Schutzmafleahmef. 225 trykte, og her har de købt noget endnu. "Ikke beskytleLseraiiskallnwg meget på døren klokken ringede storm. Moderen går og åbner. Det er Kost fra en bedrift Ikke Iye. , , Han megentiIroiiien. "Viden Ses allerede?« Han går geich til moderselskabet. "Har du sichstauenam.esliflko hørt, hvad har gjort hunden lort?" Bestyitet påvirkede pigtråd m pigtrlj "The Mist hunde? "Hendes mor spørger, forvirret." Nå, den Vopos! Alle grænser er stramme. Orloven ikke mere over. »Enhedatenvrksomhodsmedarbejdere) Moderen ryster på hovedet lydløst. Hun tænker ikke meget af Dietei, for alt, der kommer fra Vesten, er bedre end den tre klasser bedste af Østen. Efter din mening er Frankie og Dieter ikke handler for Rolf. 235 "Find den om ret?« Anmoder Dieter bedøvet. "De låst Vesten berlinerne. Og os. Den nemme lås alle en. "" Dette er en beskyttelsesforanstaltning, "moderen siger lidt mere stille. "Dette er for at forhindre en ny krig. »Dieter ser ud, når tvivl ei; at have hørt rigtigt. 240 (...) På Eberswalder vej, der løber langs stadion og bagved er grænsen til Bernauer Strasse, folk marmelade. Der er kvinder, mænd, børn og mange unge mennesker. De fleste kvinder holder lommetørklæder i deres hænder, blæse sin næse ind i det, tørre øjnene. 2E5 Mændene bare stå der og se, ingen siger noget. (...) Daggi og drengene går så tæt som muligt på grænsen, og derefter stå i forreste række af tilskuere. Berørte de ser den pigtråd, der er udarbejdet på tværs af gaden og o hidtil gør usynlig sektor grænse ved den højre kant. Ingen meter stå bag den første Westberllner, også mænd, kvinder og børn. Nogle Vestberlin