Um kurz vor 7 Uhr bin ich aufgestan

Um kurz vor 7 Uhr bin ich aufgestanden und mirwurde bewusst, was heute auf mich zukommenwird. Ich zog meine Schuluniform an, håbegefruhstuckt und wurde, da heute der ersteSchultag ist, von meinem Gastvater (= Otosan)mit dem Auto zur Niihama-Station gebracht.Von dort an hieft es, dass ich auf mich alleinegestellt war! Mit dem Fahrrad 15 Minutenradeln und dann war ich bei der Niihama NishiHighschool. Um mich herum waren mehrereSchuler, die mich anstarrten. Ich stellte meinFahrrad ab und ging zu meiner Klasse. EinMådehen wusste, wer ich bin, und zeigte mirmeinen Sitzplatz. Von diesem Zeitpunkt an warich das Highlight aller japanischen Schuler! Esdauerte nicht lange und jeder in meiner Klassecwusste, wer ich bin, woher ich komme und wasmeine Hobbys sind.Mein erster Lehrer kam in die Klasse. Es war derEnglisch-Sensei (= Lehrer), was fur mich gunstigwar, denn meine Japanischkenntnisse sind begrenzt.Er bat mich, nach vorne zu kommen und michder ganzen Klasse vorzustellen: „Watashi waThomas to imasu, Oustouria-jin desu, ju-rokusai desu." (= Mein Name ist Thomas, ich binOsterreicher, 16Jahrealt).Mein Sensei fragte mich, was meine Hobbyssind, und da war schon das erste kleine Problem:Wie sage ich auf Japanisch: „Ich mag Musik"???Ich fragte also meinen Lehrer, ob ich Englischsprechen kann und er nickte, welch ein Gliick.„I like music, 1 play saxophone, doublebass(Kontrabass) and I play a little bit keyboard" warder darauf folgende Satz. Mein Lehrer bedanktesich bei mir, ich mich bei ihm und von derKlasse bekam ich einen Applaus.Fernsehen. Was sie noch nicht kannten, warenmeine hellbraunen Haare, ca. 5 Leute in meinerKlasse haben sie angegriffen.Die Sprache Englisch kann zwar jeder, allerdingssind fast alle zu schuchtern, um sie auch zusprechen, was klar ist, da der Englischunterrichtnicht wie bei uns mit Sprechen und Schreibenstattfindet, sondern nur mit Schreiben.After the school, what to do???Die Unterschiede zwischen japanischen Schulenund unseren Schulen sind gewaltig!!!Die Schiiler durfen keine Fragen stellen. DerUnterricht sieht folgendermaften aus: Der Lehrerspricht, die Schuler schweigen und schreibenmit. Natiirlich gibts auch die, die ab und zugerne im Unterricht tratschen, allerdings nursehr selten.Ein paar Mitschtiler fragten mich, ob ich nichtein Konzert mit anhoren mochte, was ich auchtat und ich war sehr erstaunt. Es mag schonstimmen, dass Mozart in Osterreich geborenwurde, allerdings gibt es in Japan tausendeMozarts! Das Orchester, bestehend aus nurBlasinstrumenten, bestehend aus vielenMådehen und einem Jungen, war besser alsso manches Sinfonieorchester Wiens.Weiters sind die Einheiten ganz unterschiedlich,nicht so wie bei uns 50 min eine Einheit, nein:Manchmal 1 1/2 Stunden, manchmal 30 min.Was mir noch sehr fremd war, ist die Cleaning-time, wo die Schuler die ganze Klasse saubermachen, die Fahrråder richtig positionieren ...Angekommen zur Lunchtime. Alle Jungs derKlasse, insgesamt 8, versammelten sich ummich, um mit mir zu essen, und beobachtetenmich aufs Genaueste. Ihnen ist aufgefallen,dass ich blaue Augen håbe, ein Wunder flirsie, ich hab sie gefragt, ob sie noch nie blaueAugen gesehen haben, ihre Antwort war: nur imWas ich darauf gemacht håbe, ist: ich bat eineMitschtilerin, mit mir zum Musiklehrer zu gehen,welcher der Dirigent ist, um mich in den After-School-Blas-Band einzuschreiben. Dies gelangmir, jeden Montag spiele ich jetzt Saxofonmit vielen Naturtalenten, mal schauen, ob ichmithalten kann.Der Heimweg, bestehend aus 15 min Rad fahren,20 min Zug fahren und wiederum 15 min Radfahren, war ziemlich anstrengend nach so einemTag. Aber ich håbe es geschafft und bin froh,bald in mein kniehohes Bett zu springen.

Resultater (Dansk) 1:

Kort før 7 am jeg fik og jeg
indså, hvad i dag kommer på mig
er. Jeg sætter på min skole uniform på, har
gefrühstückt og var, som i dag, den første
dag i skole er, fra min host far (= Otosan)
bragt i bil til Niihama station.
Derfra hieft at jeg på min egen
var fundet! På cykel 15 minutter
ride og så var jeg i Niihama Nishi
High School. Til været omkring mig flere

Schuler og stirrede på mig. Jeg spurgte min
ex cykel og gik til min klasse. En
Mådehen vidste, hvem jeg er, og viste mig
mit sæde. Fra dette punkt på var
jeg højdepunktet af alle japanske Schuler! det
Før og alle i min klasse lang
cwusste hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, og hvad
mine hobbyer er.
Min første lærer kom ind i klassen. Det var den
engelske-Sensei (= lærer), som for mig positivt
var fordi mine japanske sprogkundskaber er begrænsede.
Han bad mig om at komme frem og jeg
forestiller hele klassen: "Watashi wa
Thomas til IMASU, Oustouria-jin desu, ju-Roku
. Sai desu" (= Mit navn er Thomas, jeg er
. Østrigere, 16Jahrealt)

Min Sensei spurgte mig, hvad mine hobbyer
er, og der var endda den første lille problem:
Som jeg siger på japansk: "jeg kan lide musik" ???
Så jeg spurgte min lærer om jeg engelsk
kan tale og han nikkede, hvad en god formue.
"Jeg kan lide musik, en play saxofon, kontrabas
(kontrabas) og jeg spiller en lille smule tastatur" var
den efterfølgende sætning. Min lærer takkede
med mig, jeg er med ham, og den
klasse jeg fik en runde af bifald.

Television. Hvad de vidste ikke, var
mit lys brunt hår, omkring 5 personer i min
klasse, har de angrebet.
den engelske kan faktisk alle, men
næsten alle er for genert til at gøre dem endnu til
tale, det er klart, at undervisningen i engelsk
ikke kan lide med os med tale og skrive
finder sted, men kun ved brev.
efter skolen, hvad de skal gøre ???

Forskellene mellem japanske skoler
og vores skoler er enorme !!!
Eleven segl må ikke stille spørgsmål. De
lektion ser folgendermaften: Læreren
taler, tavs Schuler og skrive
med. Naturligvis er der også dem, der fra tid til
sladder ligesom i klasseværelset, men kun
meget sjældent.

Et par Mitschtiler spurgte mig, om jeg ikke var
en koncert med Lyt kunne lide, hvad jeg
gjorde, og jeg var meget overrasket. Det kan endda
være rigtigt, at Mozart blev født i Østrig
var, men der er i Japan tusindvis af
Mozart! Orkestret, som består af kun
blæseinstrumenter, der består af mange
Mådehen og en dreng var bedre end
mange en symfoni orkester i Wien.

Desuden enhederne er meget forskellige,
ikke ligesom os 50 minutter en enhed, der ikke:
Nogle gange 1 1/2 timer, nogle gange 30 minutter.

Hvad jeg var stadig meget fremmed for rengørings- er
tid hvor Schuler hele klassen ren

fabrikat, position cyklerne højre ...
Ankom til frokost tid. Alle drengene i
klassen, i alt 8, samlet omkring
mig spise middag med mig, og så
mig i hvert enkelt tilfælde. Du har lagt mærke til
, at jeg har blå øjne, et mirakel FLIR
dem, jeg har spurgt, om de aldrig blå
saw øjne, hendes svar var kun i

Hvad jeg har gjort det, er: Jeg spurgte en
Mitschtilerin at gå med mig til musiklærer,

som dirigenten er for mig i den efter-
tilmelde skole Blas band. Det var

mig, hver mandag jeg spille saxofon nu
med mange naturlige talenter, lad os se om jeg
kan følge med.
Den vej hjem, fra 15 min kørsel bestående hjul,
20 min kørsel toget og en anden 15 min cykel
turen var ganske trættende efter sådan en
dag. Men jeg har gjort det, og jeg er glad for
snart at hoppe i mit knæ-høj seng.

Resultater (Dansk) 2:

På lige før klokken 7 stod jeg op og
blev klar over, hvad der skal komme i dag
Er. Jeg sætter på min skoleuniform, h'be
og var, som i dag den første
skoledag er, af min host far (= Otosan)
i bil til Niihama Station.
Derfra er det, at jeg er på min egen
blev sat! På cykel 15 minutter
cyklus og så var jeg på Niihama Nishi
High School. Omkring mig var flere

Schuler sværtet på mig. Jeg præsenterede min
cykel og gik til min klasse. A
Han vidste, hvem jeg var og viste mig
min plads. Fra det tidspunkt,
Jeg højdepunktet af alle japanske skolebørn! Det
ikke længe og alle i min klasse
Jeg vidste, hvem jeg er, hvor jeg kom fra, og hvad jeg
Mine hobbyer.
Min første lærer kom til klassen. Det var den
Engelsk-Sensei (= lærer), hvilket er godt for mig
fordi min viden om japansk er begrænset.
Han bad mig om at komme frem og
for at præsentere hele klassen: "Watashi WA
Thomas til Imasu, Oustouria-Jin desu, Ju-Roku
Sai desu. "(= mit navn er Thomas, jeg er
Påske rigere, 16år gammel).

Min Sensei spurgte mig, hvad mine Hobbyer
og der var allerede det første lille problem:
Hvordan siger jeg på japansk, "Jeg kan lide musik"???
Så jeg spurgte min lærer, hvis jeg kunne tale engelsk
og han nikkede, hvad en Gliick.
"Jeg kan lide musik, 1 spille saxofon, kontrabas
(dobbelt bas) og jeg spiller en lille smule tastatur "var
følgende sætning. Min lærer takkede
med mig, føler jeg med ham og fra
Klasse jeg fik en runde af bifald.

Tv. Hvad de endnu ikke vidste var
mit lysebrunt hår, omkring 5 personer i min
Klassen angreb dem.
Det engelske sprog kan bruges af alle, men
næsten alle er for hånet til
hvilket er klart, som engelsk undervisning undervises
ikke som med os med at tale og skrive
men kun ved bogstav.
Efter skolen, hvad man skal gøre???

Forskellene mellem japanske skoler
og vores skoler er enorme!!!
Schiils stiller ikke spørgsmål. Den
Lektioner ser sådan ud: læreren
taler, at schulerne forbliver tavse og skriver
Med. Natiirlich der er også dem, der
kan lide at sparke i klassen, men kun
meget sjælden.

Et par andre scotilers spurgte mig, om jeg ikke kunne
en koncert med anhoren, som jeg også
og jeg var meget overrasket. Det kan allerede være
at Mozart blev født i Østrig
har været, men der er tusinder af
Mozart! Orkestret, der kun består af
Blæseinstrumenter, der består af mange
og en dreng, var bedre end
mange af Wiens Symfoniorkester.

Desuden er enhederne helt anderledes,
ikke som med os 50 min en enhed, nej:
Nogle gange 1 1/2 timer, undertiden 30 min.

Hvad der stadig var meget mærkeligt for mig er rengøring
tid, hvor skolebørnene rengør hele klassen

Sådan placerer du driveren korrekt...
Ankom til frokosttid. Alle fyrene af
klasse, i alt 8, samlet omkring
mig til at spise med mig, og så
mig på den mest præcise måde. Du har bemærket, at
at jeg er iført blå øjne, et mirakel flirt
Jeg spurgte hende, om hun aldrig havde set blå
øjne var deres svar: kun i

Hvad jeg lavet af det er: Jeg spurgte en
Mitschtilerin til at gå med mig til musiklærer,

som dirigenten er at sætte mig i efter-
Skole-Blas-band. Dette blev opnået

mig, hver mandag jeg spiller saxofon nu
med mange naturlige talenter, lad os se, om jeg
kan holde op.
Vejen hjem, der består af 15 min. cykling,
20 minutters togtur og igen 15 min. cykel
kørsel var ganske udmattende efter sådan en
Dag. Men jeg har gjort det, og jeg er glad
snart at hoppe ind i min knæ-høj seng. ...

Resultater (Dansk) 3:

Klokken syv stod jeg op og...
blev klar over, hvad der kom til mig i dag.
Will.Jeg tager min skoleuniform på, håber jeg.
og var, siden i dag den første
Skoledag er af min gæstefar (= Otosan)
med bil til Niihama Station.
Derfra betød det, at jeg var alene.
Jeg beklager.På cykel 15 minutter
cyklede og så var jeg på Niihama Nishi
Højt.Omkring mig var flere
stipendiater, der stirrer på mig.Jeg sætter min
Motorcyklen gik til min klasse.A
Meatheen vidste, hvem jeg var, og viste mig det.
Min plads.Fra den tid
Jeg er højdepunktet i alle japanske skoler!E
Det tog ikke lang tid, og alle i min klasse
Jeg vidste hvem jeg var, hvor jeg kom fra og hvad
er mine hobbyer.
Min første lærer kom til time.Det var...
Engelsk Sensei (= Lærer), som er godt for mig
Mine japanske evner er begrænsede.
Han bad mig komme frem og...
Præsenter for hele klassen: "Watashi wa
Thomas til imasu, Oustouria-jin desu, ju roku
sai desu."(= Mit navn er Thomas, jeg er
Østrig, 1600-tallet).
Min sensei spurgte mig, hvad mine hobbyer var.
og der var allerede det første lille problem:
Hvordan siger jeg på japansk: "Jeg kan lide musik"?Hvad?
Så jeg spurgte min lærer om jeg kunne tale engelsk
Og han nikkede, hvilket smil.
"Jeg kan lide musik, 1 spiller saxofon, dobbelt bas
Og jeg spiller lidt keyboard krig
følgende sætning:Min lærer takkede
til mig, til ham og fra
Jeg har fået et bifald.
Fjernsyn.Hvad de ikke vidste var
Mit lysebrune hår, omkring fem mennesker i min
Klasse angreb dem.
Det engelske sprog kan dog bruges af alle.
er næsten alle for generte til selv
tale, hvilket er klart, siden engelsk lov
ikke som med os med tale og skrive
Men kun ved brev.
Efter skole, hvad skal vi gøre?Hvad?
Forskellene mellem de japanske skoler
Og vores skoler er enorme!Tak.
Schiilerne fik ikke lov til at stille spørgsmål.Den
Denne lære er følgende:
taler, skolerne forbliver tavse og skriver
Min.Der er også dem, der af og til
nyd at chatte i klassen, men kun
Meget sjælden.
Nogle af gutterne spurgte, om jeg ikke gjorde det.
Jeg kunne godt lide at lytte til en koncert med
Og jeg var meget overrasket.Det kan være
at Mozart blev født i Østrig
Der er dog tusindvis i Japan.
Mozart?The orkester, bestående af
Blænde instrumenter, bestående af mange
Målt og en dreng var bedre end
Så noget Wien Symphony Orchestra.
Desuden er enhederne helt forskellige.
Ikke som med os 50-min en enhed, nej:
Nogle gange 1/2-timer, nogle gange 30-minutter.
Det, der var meget mærkeligt for mig, var rengøringen...
tid, hvor skolerne renser hele klassen
Gør kørebanen korrekt placeret...
Til frokost.Alle drengene der
Klasse, i alt 8, samlet omkring
at spise med mig, og se
For at være præcis.Du har bemærket,
Jeg håber blå øjne, en mirakelkur
Jeg spurgte, om hun aldrig havde været blå.
Når hun så øjnene, svarede hun:
Det, jeg håber, er, at jeg bad om.
Mitschtilarin, at tage med mig til musiklæreren,
som er leder for mig i efter-
Skriv skoleboblebånd.Dette lykkedes
Jeg spiller saxofon hver mandag.
med mange naturlige talenter, lad mig se om jeg
kan følge med.
Hjemmevejen, der består af 15 min cykeltur
20 min togtur og 15 min cykel igen
At køre var ret udmattende efter sådan en
Tag!Men jeg håber jeg kan og jeg er glad
Jeg skal snart hoppe i min køjeseng.