Hitlertainment: ein besonderes Unbe

Hitlertainment: ein besonderes Unbehagen

Es war das Monster Hitler, das den Deutschen damals das Zusammenleben, das Sich-in-die-Augen-sehen-können und unseren Nachbarländern die Kooperation mit uns erleichterte. Und es ist das Monster Hitler, das heute Hitlertainment erst möglich macht: Niemand will von Godzilla zertreten werden, aber man gruselt sich gern dabei, weil man weiß, dass es keinen Godzilla gibt. Hitler ist als Erzählfigur, als „größter Massenmörder der Geschichte“, als „das personifizierte Böse“ ­verwendbar, weil wir genau wissen, dass es in der Realität keine Menschen gibt, die böser wären als, sagen wir: Anders Breivik. Immer wenn wir nüchtern nachdenken, wissen wir: Der Superschurke muss ergo eine Formel sein, auf die wir uns geeinigt haben. Und die auch noch den Vorteil hat, immer lustiger zu werden.

Es ist ein altes Gesetz, dass Monster mit der Zeit unglaubwürdig werden. Hollywood löst dieses Problem, indem es sie immer wieder neu erfindet: ­Godzilla 1960, 1990, heute. Nosferatu wird ­Dracula wird ­Coppolas Dracula wird „Underworld“. Mit dem Monster Hitler ist es genauso, aber die Überarbeitung verbietet sich: Hitler, der Schreihals in den Pluderhosen, der Mann mit dem albernen Hitlerbart und der Hitlerfrisur, der Mann, der tatsächlich jeden Tag herumläuft wie Hitler (!), wird erst altmodisch, dann zur Spottfigur, zu der man das Grauen mit ­erhobenem Zeigefinger eigens erwähnen muss. Möglich ist auch ein mahnendes Geleitwort, nach dem dann munter gelacht werden darf.

Hitler ist auf dem besten Weg, eine ähnliche Nutzbarkeit als politischer Spottschurke zu erreichen wie der Engländer Guy Fawkes. Mit einem Unterschied: ­Hitlertainment löst noch immer ein besonderes ­Unbehagen aus.

Dieses Unbehagen hat viele Formen: die Diskussion darüber, „ob man das darf“. Das Gefühl, dass ein Witz mit Hitler ein besonders böser Witz sei. Der Eindruck, dass hinter dem Obersalzberg-Hitler in „Switch Reloaded“ etwas steckt, was ganz und gar nicht witzig ist. Dieses Unbehagen ist die zweite Folge des Monsterkults.

Das Monster torpediert die Aufarbeitung

Es resultiert aus dem uns allen gemeinen Wissen, dass der Medien-Hitler zwar fiktiv ist, die Verbrechen in all ihrer Entsetzlichkeit es jedoch nicht sind. Und dass der Superschurke, den wir gerade konsumieren, vielleicht als Stromberg-Parodie taugt, als ­Godzilla, als Juden-Dracula – aber nicht als Erklärung für den problemlosen Betrieb echter Konzentrationslager. Das Unbehagen am Hitlertainment kommt, weil wir ständig an die Verbrechen erinnert werden – und an deren unzureichende Aufarbeitung.

Moment. Unzureichende Aufarbeitung? Gibt’s das? Wir wissen doch längst, dass Hitler nicht an allem schuld war, oder? Haben sich nicht spätestens die 68er tapfer bemüht, die Beteiligung breiter Bevölkerungsschichten erst heraus- und dann aufzuarbeiten?

Das stimmt alles. Doch den Superschurken haben wir trotzdem behalten. Bis heute schrecken alle – inklusive der 68er – davor zurück, Hitler parallel zum wachsenden Anteil der Bevölkerung an den Verbrechen auf ein Normalmaß herunterzufahren: Bis heute ist der Vorwurf, Hitler zu „vermenschlichen“, zu „verharmlosen“, rasch bei der Hand, und jedes Mal hilft dieser Vorwurf vor allem, das Monster zu konservieren – und eine nachhaltige Verarbeitung der Vorgänge im Dritten Reich zu torpedieren.

Denn das Monster Hitler überlagert längst jede sinnvolle Arbeit. Wir befassen uns mit seinen Frauen, Hunden, Ärzten, wir diskutieren über sein langweiliges Buch und verbieten es. Alles, was mit ihm zu tun hat, ist uns wichtiger als die Menschen, die Hitler gewollt, gewählt und bestätigt haben. 1933, 1936, 1938, mit nicht immer demokratiekonformen, aber stets glaubwürdigen, atemberaubenden Mehrheiten. Menschen, wie es sie heute in Deutschland gibt, in Europa, überall: normale Menschen eben.

Hier liegt die eigentliche Hausaufgabe, die wir zu erledigen hätten und vor der wir uns drücken, indem wir mit dem Monster spielen oder mit seinem Buch. Und das Unbehagen, das wir dabei spüren, passt genau dazu: Wir machen unsere Hausaufgaben nicht. Und wir haben berechtigte Angst, bei der nächsten Prüfung durchzufallen – genauso wie die Ungarn.

Resultater (Dansk) 1:

Hitlertainment: en særlig ubehagDet var, at Monster Hitler og tyskerne ved at tid leve sammen, op i øjet ser kan og vores nabolande i samarbejde med os lettet. Og det er monster Hitler, der i dag gør mulige Hitlertainment: ingen ønsker at være trådt ned af Godzilla, men det gør gyse som dette, fordi de ved, at der er ingen Godzilla. Hitler er kan bruges som "personificeret onde" som en narrativ karakter, som den "største massemorder af i historien", fordi vi ved, at der er ingen mennesker i den virkelige verden, at vi vil være onde end, sige: Anders Breivik. Når vi tænker på ædru, vi ved: Super skurk skal ergo en formel, som vi har vedtaget. Og at selv fordelen skal altid være sjovt.Det er en gammel lov at monster med tiden er ikke overbevisende. Hollywood løser dette problem ved det opfinder det igen og igen: Godzilla i 1960, 1990, i dag. Nosferatu er Dracula er Coppola's Dracula er "Underverdenen". Det er det samme med monsteret Hitler, men revision forbyder sig selv: Hitler, Screamer i harem bukser, manden med den fjollede skæg af Hitler og Hitler haircut, den mand, der faktisk hver dag kører rundt som Hitler (!), er bare gammeldags, så spottende karakter, som det skal være specielt bemærkes horror wag fingeren. Også er en advarende forord efter griner maj derefter gladeligt muligt.Hitler er på den bedste måde at opnå en lignende anvendelighed som en politisk hån skurk som englænder Guy Fawkes. Med en forskel: Hitlertainment ubehag stadig en speciel.Dette ubehag kommer i mange former: diskussionen om "om du gør det". Følelsen af, at en joke med Hitler var en meget dårlig joke. Indtryk at Obersalzberg Hitler noget bag i "Switch Reloaded", som er slet ikke sjovt. Dette ubehag er den anden episode af dyrkelsen af monsteret.Monster torpederet istandsættelseDet fremgår af alle fælles viden, at media-Hitler er faktisk fiktive, kriminalitet i alle sin enorme, men der er ikke. Og at Super-skurk, som vi bare forbruge, måske er godt for Stromberg parodi, som Godzilla, som jøderne Dracula - men ikke som en forklaring til problemfri drift af real koncentrationslejr. Utilfredshed med Hitlertainment kommer, fordi vi er - konstant minder om forbrydelserne og deres utilstrækkelige forberedelse.Øjeblik. Utilstrækkelig behandling? Er der? Vi ved, men længe siden at Hitler var ikke at skyde skylden på alle, eller? 68ers ikke senere end forsøgte tappert, først ud - og derefter arbejde, som indebaerer brede lag af befolkningen?Der er i orden. Men vi stadig holdt den superskurk. I dag alle - herunder 68 - før krybe hen til nedlægge Hitler parallelt med den voksende andel af befolkningen i forbrydelserne, som på en normal: indtil i dag beskyldning at "menneskeliggøre Hitler", at "nedtone" er snart ved hånden, og hver gang denne afgift hjælper hovedsagelig at bevare monster - og torpedere en bæredygtig behandling af operationer i det tredje rige.Fordi monsteret Hitler overlejret længe siden noget meningsfuldt arbejde. Vi beskæftiger os med hans kvinder, hunde, læger, vi diskutere om sin kedelige bog og forbyde det. Alt, hvad der har at gøre med ham er vigtigere end de mennesker, der har ønskede Hitler, valgt og bekræftet os. 1933, 1936, 1938, med ikke altid er i overensstemmelse med demokrati, men altid troværdig, bedøvelse flertal. Folk, som de nu findes i Tyskland, i Europa, overalt: normale mennesker.Her ligger den virkelige hjemmeopgave, vi havde at gøre, og før vi udtrykke os, ved at spille med Monster eller hans bog. Og ubehag at vi føler det passer præcis til at gøre det: ikke at vi gør vores hjemmearbejde. Og vi har berettigede frygt for at falde på den næste test - samt i Ungarn.

Resultater (Dansk) 2:

Hitler derholdning: en særlig ubehag

Det var uhyret Hitler, dengang bor sammen, selv-in-the-øjne-se-stand og vores nabolande lettet tyske samarbejde med os. Og det er uhyret Hitler, Hitler tainment dag gør det hele muligt: Ingen ønsker at blive trampet af Godzilla, men du kan lide kryber det er fordi du ved, at der ikke er nogen Godzilla. Hitler er som en fortælling tal, som "de største massemordere i historien", som "ond inkarnerede" nyttige, fordi vi ved, at der ikke er nogen mennesker er i virkeligheden, der ville være værre end, siger: Anders Breivik. Når vi tænker nøgternt, vi kender: Den superskurk skal ergo være en formel, som vi har aftalt. Og har også den fordel at være altid sjovt.

Det er en gammel lov, der monstre er ikke troværdigt med tiden. Hollywood løser dette problem ved det genopfinder: Godzilla 1960, 1990, i dag. Nosferatu er Dracula er Coppolas Dracula er "Underworld". Med monster Hitler, det er det samme, men revisionen er udelukket: (!) Hitler, den screamer i baggy bukser, manden med den fjollede Hitler overskæg og Hitler frisure, den mand, der faktisk hver dag kører som Hitler, er kun gammeldags, så tallet sjov, som man skal nævne rædsel med logrer finger specifikt. Det er også muligt at tilføje en advarende forord, efter skal lo lystigt.

Hitler er på vej, en lignende anvendelighed som en politisk hån Rogue at nå så englænderen Guy Fawkes. Med én forskel: Hitler tainment opløses stadig fra en særlig ubehag.

Dette ubehag har mange former: diskussionen, ", hvis du kan det". Følelsen af, at en vittighed med Hitler var en særlig dårlig vittighed. Det indtryk, at bag Obersalzberg Hitler noget sat i "Skift Reloaded", som er ikke sjovt overhovedet. Dette ubehag er den anden episode af Monster kult.

Uhyret torpederede oparbejdning

Det fremgår alle os almindelig kendt, at medierne Hitler er fiktiv, selv om forbrydelsen i al sin grusomhed der, men er ikke. Og super skurk, vi forbruger bare, måske godt for Stromberg-parodi, som Godzilla, som jøder-Dracula - men ikke som en forklaring på den problemfri drift af fast koncentrationslejr. Uro på Hitler tainment er, fordi vi hele tiden mindet om de forbrydelser - og på deres utilstrækkelige oparbejdning.

Moment. Utilstrækkelige bearbejdninger? Der er det her? Vi ved allerede, at Hitler ikke var skyld i alt, ikke? Har senest den 68 modige indsats, deltagelse af store dele af befolkningen udfordrer først og derefter arbejde op?

Det er alt sandt. Men de superskurke vi stadig bevare. Til dato, alle skrumpe - herunder 68 - Flinch Hitler lukke parallelt med den stigende andel af befolkningen i de forbrydelser til normal: Til dato, påstanden om, at Hitler er at "menneskeliggøre", "nedtone" for hurtigt ved hånden, og hver gang hjælper dette bebrejde primært at bevare monster - og bæredygtig behandling af transaktioner i den tredje Rige at torpedere.

Fordi uhyret Hitler overlejret længe nogen meningsfuld arbejde. Vi beskæftiger os med sine koner, hunde, læger, vil vi diskutere om hans kedelige bog og forbyde det. Alt, hvad der har at gøre med ham, os er vigtigere end de mennesker, der har ønsket, udvalgt og bekræftede Hitler. 1933, 1936, 1938, med ikke altid demokrati kompatibel, men altid troværdige, bedøvelse flertal. Folk, som de eksisterer i dag i Tyskland, i Europa, overalt: bare normale mennesker.

Her ligger den virkelige lektier, vi havde at gøre, og før vi udtrykker os ved at spille med uhyret eller med sin bog. Og den usikkerhed, at vi føler, at det passer perfekt til: Vi gør ikke vores hjemmearbejde. Og vi har legitim frygt, ved at falde på den næste test - ligesom ungarerne.