Jakob van Hoddis – Weltende (1910)D

Jakob van Hoddis – Weltende (1910)
Dem Bürger fliegt vom spitzen Kopf der Hut,
In allen Lüften hallt es wie Geschrei.
Dachdecker stürzen ab und gehn entzwei.
Und an den Küsten - liest man - steigt die Flut.

Der Sturm ist da, die wilden Meere hupfen
An Land, um dicke Dämme zu zerdrücken.
Die meisten Menschen haben einen Schnupfen.
Die Eisenbahnen fallen von den Brücken

Resultater (Dansk) 1:

Jakob van Hoddis - verdens ende (1910)Borgerne flyve fra hat, blonde hovedI alle luft klinger det som råben.Tagdækkere går ned og gå i halve.Og ved kysterne - læsning - øger syndfloden.Stormen er her, det vilde hav hupfenPå land, til at knuse tyk dæmninger.De fleste mennesker har en løbende næse.Jernbanerne falde fra broen

Resultater (Dansk) 2:

Jakob van Hoddis - World End (1910)
En borger flyver fra spidsen toppen af hatten,
i alt lufter det genlyd som råben.
Tagdækning nedbrud og gå i stykker.
Og på kysterne - man læser -. Tidevandet stiger

Stormen er her, den vilde hav hupfen
på land for at knuse tykke dæmninger.
de fleste mennesker har en kold.
jernbanerne falder af broerne

Resultater (Dansk) 3:

jacob van hoddis, sted (1910)borgerne i flyver fra øverste leder af den hat.i alle luft giver lyst til at skrige.tagdækkere crash og gå i stykker.og på kysterne i - ved - rising tide.stormen er her, de vilde hav -på land, store dæmninger for at knuse.de fleste har en kold.de falder af broer.