Ich habe ja so wahnsinnig gelacht,

Ich habe ja so wahnsinnig gelacht, rief Nanni in einer Atempause. Genau wie du ihn beschrieben hast, entsetz- lich.Furchtbar fett ftir sein Æter, sagte die Mutter. Er sollte vielleicht Diåt essen. Ubrigens, Rita, weifJt du, ob er ganz gesund ist?Rita setzte sich gerade und hielt sich mit den Hånden am Sitz fest. Sie sagte: Ach, ich glaub schon, da{l er gesund ist. Genau wie du es erzåhlt hast, weich wie ein Molch, wie Schlamm, rief Nanni. Und auch die Hand, so weich.Aber er hat dann doch auch wieder was Liebes, sagte Milene, doch, Rita, ich finde, er hat was Liebes, wirklich.Na ja, sagte die Mutter, beschåmt fing auch sie wieder an zu lachen: recht lieb, aber doch gråfllich komisch. Du hast nicht zuviel versprochen, Rita, wahrhaftig nicht. Je tzilach- te sie laut heraus. Auch hinten im Nacken hat er schon Wammen, wie ein alter Mann, rief Nanni. Er ist ja so fett, so weich, so weichl Sie schnaubte aus der kurzen Nase, ihr kleines Gesicht sah verquollen aus vom Lachen.Rita hielt sich am Sitz fest. Sie dntckte die Fingerkuppen fest ans Holz.Er hat so was Insichruhendes, sagte Milene. Ich find ihn so ganz nett, Rita, wirklich, komischerweise.Nanni stie{J einen winzigen Schrei aus und warf die Hånde auf den Tisch; die Messer und Gabeln auf den Tellern klirrten.Ich auch, wirklich, ich find ihn auch nett, rief sie. Konnt ihn immer ansehn und mich ekeln. Der Vater kam zuriick, schlolJ die E{Jzimmertiir, brachte kiihle nasse Luft mit herein. Er war ja so ångstlich, da{J er seine letzte Bahn noch kriegt, sagte er. So was von ångstlich.Er lebt mit seiner Mutter zusammen,

Resultater (Dansk) 1:

Jeg har grinet så gal, Nanni udbrød i et pusterum. Præcis som du beskrev det, rystende Lich.
FTIR frygtelig fedt være ater, sagde moderen. Måske skulle han spiser kost. I øvrigt, Rita, du weifJt om han er helt rask?
Rita sad ret op og ned, holde fast med hænderne på sædet. Hun sagde: Åh, jeg tror det, fordi {l han er rask. Hvordan gjorde du præcist fortæller det, blød som en gris, såsom mudder, kaldet Nanni. Og hånden så blød.
Men han har, men så igen, hvad Kærlighed sagde Milene, men, Rita, jeg tror, han har noget kære, virkelig.
Nå, sagde moderen, skammer hun begyndte at grine igen: temmelig sød, men gråfllich men sjovt. Du har ikke lovet for meget, Rita, bestemt ikke. Afhængig tzilach- hun te højt. Tilbage også i nakken, han har bovsnitte, som en gammel mand råbte Nanni. Han er så fedt, så blød, så du Weichl fnøs fra den korte næse, blev hendes lille ansigt opsvulmet fra latter.
Rita holdt fast i sædet. Du dntckte fingerspidserne fast til træet.
Han har noget Insichruhendes sagde Milene. Jeg finder så rart ham, Rita, faktisk, sjovt nok.
Nanni stie {J en lille skrig og kastede sine hænder på bordet; knive og gafler klirrede på plader.
Jeg også virkelig, jeg finder det rart, sagde hun. Konnt ham mere prestige og mig væmmes. Faderen kom Zuriick, schlolJ E {Jzimmertiir bragte kølighed våd luft ind med. Han var så bekymrede, fordi {J han får sin sidste tog, siger han. Så hvad med ængstelig.
Han bor sammen med sin mor,

Resultater (Dansk) 2:

Jeg grinede så sindssygt, Nanni grædt i en pusterum. Ligesom du beskrev det, er det fradragsberettiget.
Frygtelig fedt ftir hans ter, sagde moderen. Måske skulle han spise Di't. Ubrigens, Rita, ved du, om han er helt rask?
Rita satte sig lige og holdt fast på sædet med honden. Hun sagde: "Åh, jeg tror, han er sund. Ligesom du sagde det, blødt som en Newt, som mudder, kaldet Nanni. Og også hånden, så blød.
Men så har han noget kærlighed igen, Milene sagde, men Rita, jeg tror, han har noget kærlighed, virkelig.
Tja, sagde moderen, hun begyndte også at grine igen: ganske sød, men stadig grotestryly sjovt. Du lovede ikke for meget, Rita, virkelig ikke. Je tzilach-TS. Selv på bagsiden af halsen han allerede har whims, som en gammel mand, kaldet Nanni. Han er så fed, så blød, så blød hun sniffes fra den korte næse, hendes lille ansigt kiggede sarte fra latter.
Rita holdt fast i sædet. Hun gemte fingerspidserne fast mod træet.
Han har noget så ubekymret, Milene sagde. Jeg finder ham så rar, Rita, virkelig, mærkeligt.
Nanni sty-ed en lille skrig og kastede døren på bordet; knive og gafler klattet på pladerne.
Jeg også, virkelig, jeg også finde ham rart, hun græde. Se altid på ham og afsky mig. Faderen kom til Iick, schlolJ E'Jzimmertiir, bragte i kiihle Wet Air. Han var så "nngs", fordi han stadig fik sit sidste spor, sagde han. Sådan noget.
Han bor sammen med sin mor,

Resultater (Dansk) 3:

Jeg grinede så meget, at Nanni kaldte på en pause.Ligesom du beskrev ham, forfærdende.
Moderen sagde, at han var meget fed.Måske skulle han spise en kur.Rita, ved du, om han har det godt?
Rita sad bare og holdt på sædet med hænderne.Hun sagde: "Det tror jeg, for han er sund.Lige som du sagde det, blød som en muldvarp, som mudder, Nanni ringede.Og hånden, så blød.
Men så har han noget rart, Miline sagde, men Rita, jeg tror han har noget rart, virkelig.
Moderen sagde, hun skammede sig, og hun begyndte også at grine igen. Meget sødt, men stadig gråunderligt.Du lovede ikke for meget, Rita, det gjorde du virkelig ikke.Jo højere hun lød.Han har også vater i nakken som en gammel mand, der hedder Nanni.Han er s å fed, han er så blød, hun er så blød, hun har et pulver ud af hendes korte næse, hendes lille ansigt så ud som om hun grinede.
Rita holdt fast på sædet.Hun lagde sine fingerspidser fast på træet.
Miline sagde, han havde noget så lumsk.Jeg synes, han er s å sød, Rita.
Nanni skreg lidt og kastede sine hænder på bordet. Knivene og gaflerne var på pladerne.
Jeg kan også godt lide ham. Hun ringede.Jeg kunne altid se på ham og afsky mig.Faderen kom tilbage, lukkede døren, kom med noget våd luft.Han var så trist, han sagde, at han ville få sit sidste tog.Det er s å trist.
Han bor hos sin mor.