Wieso müssen wir gehen? fragte ich

Wieso müssen wir gehen? fragte ich meine Mutter. Ich stand in der Tür ihres schlafzimmers und sir sass auf dem bett. "So ist da halt" sagte sie "das leben ist kein wunschkonzert"
"aber wieso habt ihr euch gestritten?"
"Wir haben uns nicht gestritten. wir haben uns einfach auseinander gelebt" Sie liess die schultern hängen und zerknüllte mit der rechten hand die Bettdecke. Sie guckte dabei auf ihre Füsse. Sie konnte mich nicht ansehen. Kein Wunder in diesem riesigen Haus, Setze sie nach und ich sah, wie ihr mund zu zittern begann. ich hasste es, wenn sie heulte, deshalb drehte ich mich weg und ging. Die Wahrheit würde ich von ihr sowieso nich erfahren. Das brauchte ich auch nicht, denn dei wahrheit hatte ich in den letzen monaten oft genug gehört Natürlich hatten sie sich gestritten. Ich habe sie dabei belauscht. Zehnmal und mehr. Dabei hätte einmal gereicht. Sie hatten immer dasselbe Thema. Meine Mutter hatte über die Jahre zehn kilo zugenommen. Das war alles. Sie war ihm schlicht zu fett geworden. Klar klingt das übertrieben, aber sehen wir es doch realistisch: Ein typ, der sich klopapier mit wasserzeichen anfertigen lässt, hat es nun mal nicht beherrschen kann.

Resultater (Dansk) 1:

Hvorfor skal vi så gå? Jeg spurgte min mor. Jeg stod i døren af hendes soveværelse og sir sad på sengen. "Er der" sagde hun, "livet ikke er en anmodning concert" "men hvorfor du har en kæmpe?""Vi havde ikke en kamp. Vi har lige fra hinanden fast "du havde det hængende skulder og krøllede op tæppe med din højre hånd. Hun kiggede på sine fødder. Hun kunne ikke se på mig. Intet i dette kæmpe hus, hun sat op og jeg iagttog, da hendes mund begyndte at skælve. Jeg hadede det når hun hylede, derfor jeg vendte sig bort og gik. Jeg ville alligevel ikke lære sandheden fra hende. Jeg har ikke brug for dette også, fordi jeg havde hørt ofte nok dei sandheden i de sidste måneder jo de havde en kamp. Jeg har hørt dem. Ti gange og meget mere. Dette ville engang har været nok. Du var altid det samme tema. Min mor havde taget til ti kilo i årenes løb. Det var alt. Hun var blevet simpelthen for fedt til ham. Klar lyd overdrevet, men vi ser det men realistisk: en type, for at gøre toilet papiret med vandmærke kan være, er det nu tiden ikke kan styre.

Resultater (Dansk) 2:

Hvorfor skal vi gå? Jeg spurgte min mor. Jeg stod i døren til deres værelser Living og sad på sengen sir. "Så er der bare" sagde hun, "livet er ikke et ønske koncert"
"men hvorfor har du har kæmpet dig?"
Hand "Vi har ikke skændtes. Vi gled bare fra hinanden" Hun lod skuldrene hænge og krøllet Right den sengetæppe. Hun så det på sine fødder. Du kunne ikke se på mig. Ikke underligt i denne enorme hus, de ligger ved og jeg så hendes mund begyndte at skælve. Jeg hadede det, når hun græd, så jeg vendte sig bort og venstre. Sandheden er, at jeg ville vide nich hende alligevel. Jeg behøvede ikke at, fordi dei sandhed jeg havde i de seneste måneder hørt ofte nok naturligvis de havde skændtes. Jeg har overhørt. Ti gange og mere. Det ville have været tid nok. De havde altid det samme spørgsmål. Min mor havde vundet ti kilo i løbet af årene. Det var alt. De var blevet simpelthen for fedt. Clear lyder overdrevet, men vi ser det, men realistisk: En fyr, der kan gøre toiletpapir med vandmærke, har endnu ikke kan kontrollere nu.

Resultater (Dansk) 3:

hvorfor skal vi gå?jeg spurgte min mor.jeg stod i døren til soveværelset og sir sad på sengen. "så er der ", sagde hun," livet er ikke ligesom noveller ""men hvorfor kæmpede du?""vi vil ikke slås.vi voksede fra hinanden ", hun lod skuldre og zerkn ü llte med højre hånd, sengetæppet.hun kiggede på hendes fødder.hun kunne ikke se på mig.ikke sært, i et stort hus, læg den i, og jeg så hendes læber, der begyndte.jeg hadede det, når hun græd, så jeg vendte mig og skred.sandheden om hende. - det ved jeg ikke.jeg behøvede ikke at, for sandheden er, at jeg var i de sidste måneder har hørt nok selvfølgelig, du havde et skænderi.jeg har lyttet til dem.ti gange eller mere.der var ikke nok.de har altid haft det samme problem.min mor havde det år, 10 pund.det var alt.hun blot var for fed.det lyder som en overdrivelse, men den er realistisk, en slags wc - papir med vandmærke kan indføres, ikke kan kontrollere.