Die Prinzessin meinte, vor Schmerz

Die Prinzessin meinte, vor Schmerz zu vergehen, als sie hörte, wie der Sultan von ihrem lieben Manne sprach und welch ein schreckliches Los demselben zuteil geworden war. Sie faasste sich jedoch und sagte: “Eure Gemahlin kann ich nie werden und wäret Ihr selbst Kaiser der ganzen Welt”, und sie ging schnell in ihre Kammer und liess ihn stehen. Dort weinte sie sich aus, dann aber warf sie sich auf ihre Knie nieder und betete zu Gott, er möge ihn Kraft und Mut in ihrem Leid geben und ihr Vorhaben segnen, damit sie ihren lieben Gemahl aus seiner schmählichen Gefangenschaft befreien könne. Gott erhörte ihr Gebet und stärkte sie so wunderbar, dass sie sich mutig fühlte, alles zu wagen und zu unternehmen. Vor der Stadt lagen eine Kapelle und éin Häuschen, da kehrten die Pilger ein, welche nach Jerusalem gingen. Dahin schickte sie ihre treueste Dienerin und liess einem der Pilger seine Kleider abkaufen. Diese zog sie an, nahm ihre Harfe, welch sie meisterlich spielte, und ging abends an den Strand, wo des Sultans Schiffe lagen. Da setzte sie sich hin, schlug ihre Harfe und sang:

Resultater (Dansk) 1:

Prinsessen er sagde, da hun hørte, hvordan Sultan talte om sin kære mand og hvad en frygtelig masse blev givet blive samme smerter. De faasste sig dog og sagde: "din kone kan aldrig være mig og du ville have selv kejser af verden", og hun hurtigt gik ind i sit værelse og lad ham stå. Hun græd der ud selv, men hun kastede sig ned på knæ og bad til Gud, at han kan i hende give ham styrke og mod og velsigne deres planer, således at hun kunne gratis sin kære mand fra hans skammelige fangenskab. Gud hørte hendes bøn og styrket dem så smukt at hun følte sig modig, vove alt, og at gennemføre. Før var byen et kapel og en hytte, siden pilgrimme kom en, der gik til Jerusalem. Så hun sendte sin mest loyale tjener og havde købe sit tøj ud af pilgrimme. Dette satte dem på, tog deres harpe, som hun dygtigt spillede, og gik i aften på stranden, hvor sultanens skibe. Da hun satte sig ned, slog sin harpe og sang:

Resultater (Dansk) 2:

Prinsessen sagde at omkomme i smerte, da hun hørte Sultanen af ​​hendes kære mand sagde, og hvad en frygtelig masse af det samme givet var blevet. Du faasste dog sige: "Din kone Jeg kan aldrig være, hvis I selv kejser af verden," og hun gik hurtigt på hendes værelse og lad ham stå. De råbte, men så faldt hun på knæ og bad til Gud om at give ham styrke og mod i deres lidelser og velsigne deres planer, så hun kunne befri hende kære mand fra hans vanærende fangenskab. Gud hørte deres bønner og styrket dem så vidunderligt, at hun følte sig modig, at risikere alt og gøre. Før byen lå et kapel og et sommerhus, som vendte bort fra de pilgrimme, der gik til Jerusalem. Did hun sendte hende trofaste tjener og lade en af ​​de pilgrimme køber hans tøj. Dette satte dem på, tog hendes harpe, som hun spillede mesterligt, og gik i aften til stranden, hvor Sultanens skibe lå. Da hun satte sig, krydsede hendes harpe og sang:

Resultater (Dansk) 3:

prinsessen sagde, fra smerten over, da de hørte sultanen af din elskede mand talte, og hvad en forfærdelig i samme situation.du faasste imidlertid, og sagde: "din kone, kan jeg aldrig blive, og du ville selv kejser af verden", og hun gik hurtigt i hendes kammer og efterlod ham.de råbte, men så kastede dem på knæ og bad til gud, han lod ham styrke og mod i deres lidelser og give deres projekt, således at deres kære mand velsigne hans skammelige fangenskab kan befri.gud svarede deres bønner og styrket hende så godt, at du er modig, mente alle bil og gør.før byen havde en kirke og en kasse, som gjorde pilgrimmene til jerusalem, som var på.så sendte hun sin trofaste tjener, og en af de pilgrimme havde hans tøj for at købe.det var hende, der tog sin harpe, hvad hun er spillet, og gik i aften på stranden, hvor skibe blev af sultanen.som det, der ramte din harpe og synge.