Mein Sensei fragte mich, was meine

Mein Sensei fragte mich, was meine Hobbys ind, und da war schon das erste kleine Problem: Wie sage ich auf Japanisch: „Ich mag Musik"??? Ich fragte also meinen Lehrer, ob ich Englisch sprechen kann und er nickte, welch ein Glück. | like music, I play saxophone, doublebass (Kontrabass) and I play a little bit keyboard" war der darauf folgende Satz. Mein Lehrer bedankte sich bei mir, ich mich bei ihm und von der Klasse bekam ich einen Applaus. Die Unterschiede zwischen japanischen Schulen und unseren Schulen sind gewaltig!!! Die Schüler dürfen keine Fragen stellen. Der Unterricht sieht folgendermaßen aus: Der Lehrer spricht, die Schüler schweigen und schreiben mit. Natürlich gibts auch die, die ab und zu gerne im Unterricht tratschen, allerdings nur sehr selten. Weiters sind die Einheiten ganz unterschiedlich, nicht so wie bei uns 50 min eine Einheit, nein: Manchmal 1 1/2 Stunden, manchmal 30 min. Was mir noch sehr fremd war, ist die Cleaning- time, wo die Schüler die ganze Klasse sauber machen, die Fahrräder richtig positionieren ... Angekommen zur Lunchtime. Alle Jungs der Klasse, insgesamt 8, versammelten sich um mich, um mit mir zu essen, und beobachteten mich aufs Genaueste. Ihnen ist aufgefallen, dass ich blaue Augen habe, ein Wunder für sie, ich hab sie gefragt, ob sie noch nie blaue Augen gesehen haben, ihre Antwort war: nur im

Resultater (Dansk) 1:

Min Sensei spurgte mig, hvad mine hobbyer ind, og der var endda den første lille problem: Som jeg siger på japansk: "Jeg kan lide musik" ??? Så jeg spurgte min lærer om jeg kan tale engelsk, og han nikkede, hvad en held |. som musik, jeg spiller saxofon, kontrabas (kontrabas) og jeg spiller en lille smule tastatur "var den efterfølgende sætning. Min lærer takkede mig, jeg er med ham og klassen fik jeg en runde af bifald. Forskellene mellem japanske skoler og vores skoler er enorme !!! De studerende får lov til at stille spørgsmål. Undervisningen er som følger: Læreren taler, nævner de studerende og skrive med. Selvfølgelig er der også dem, der sladrer en gang imellem i klasseværelset, men kun meget sjældent. Endvidere enhederne er meget forskellige, ikke ligesom os 50 minutter en enhed, der ikke: Nogle gange 1 1/2 timer, nogle gange 30 minutter. Hvad jeg var stadig meget fremmed for rengørings- er tid, hvor de studerende gør hele klassen ren, position cyklerne højre ... Ankom til frokost tid. Alle drengene i klassen, i alt 8, samledes omkring mig at have middag med mig og iagttog mig i hvert enkelt tilfælde. Har lagt mærke til, at jeg har blå øjne, et mirakel for dem, har jeg spurgt, om de aldrig har set blå øjne, hendes svar var kun i og iagttog mig i hvert enkelt tilfælde. Har lagt mærke til, at jeg har blå øjne, et mirakel for dem, har jeg spurgt, om de aldrig har set blå øjne, hendes svar var kun i og iagttog mig i hvert enkelt tilfælde. Har lagt mærke til, at jeg har blå øjne, et mirakel for dem, har jeg spurgt, om de aldrig har set blå øjne, hendes svar var kun i

Resultater (Dansk) 2:

Min Sensei spurgte mig, hvad mine hobbyer var ind, og der var det første lille problem: Hvordan siger jeg på japansk, "Jeg kan lide musik"??? Så jeg spurgte min lærer, hvis jeg kunne tale engelsk og han nikkede, hvad held. Ligesom musik, jeg spiller saxofon, kontrabas (Double Bass) og jeg spiller en lille smule tastatur "var følgende sætning. Min lærer takkede mig, jeg takkede ham og fra klassen fik jeg en runde af bifald. Forskellene mellem japanske skoler og vores skoler er enorme!!! Eleverne må ikke stille spørgsmål. Lektionen er som følger: læreren taler, de studerende forbliver tavse og skrive sammen. Selvfølgelig er der også dem, der gerne vil sparke i klassen fra tid til anden, men meget sjældent. Desuden er enhederne helt anderledes, ikke som med os 50 min en enhed, nej: undertiden 1 1/2 timer, undertiden 30 min. Hvad der stadig var meget mærkeligt for mig, er rengøringstiden, hvor eleverne renser hele klassen, placerer cyklerne korrekt... Ankom til frokosttid. Alle fyrene i klassen, 8 i alt, samledes omkring mig for at spise med mig og så mig nøje. De bemærkede, at jeg har blå øjne, et mirakel for dem, jeg spurgte dem, hvis de aldrig havde set blå øjne, deres svar var: kun i

Resultater (Dansk) 3:

Min sensei spurgte mig, hvad mine hobbyer var, og der var det første lille problem: Hvordan siger jeg på japansk: "Jeg kan lide musik"?Hvad?Så jeg spurgte min lærer, om jeg kunne tale engelsk, og han nikkede, hvor heldig."Som musik spiller jeg saxofon, double bas (double bas) og spiller lidt tastatur" var følgende sætning.Min lærer takkede mig, jeg takkede ham, og klassen klappede af mig.Forskellene mellem japanske skoler og vores skoler er enorme!Tak.Studerende må ikke stille spørgsmål.Læringen er følgende: Læreren taler, eleverne forbliver tavse og skriver.Der er naturligvis også dem, der af og til kan lide at tage timer, men meget sjældent.Desuden er enhederne helt forskellige, ikke som for os 50min en enhed, nej: nogle gange 1/2 timer, nogle gange 30 minutter. Det, der stadig var meget mærkeligt for mig, er rengøringstiden, hvor eleverne renser hele klassen, anbringer cyklerne korrekt...Til frokost.Alle drengene i klassen, alle otte, samlede sig om mig for at spise med mig, og så nøje på mig.De bemærkede, at jeg havde blå øjne, et mirakel for dem, jeg spurgte dem, om de aldrig havde set blå øjne, deres svar var: